Inden for de seneste år har der været stigende fokus på kiropraktik på især hunde og heste. Ved kiropraktik opnås via manuel manipulation en øget bevægelighed i led med nedsat bevægelighed. I forhold til den medicinske behandling er det vha. kiropraktik muligt at påvirke nervesystemet direkte og forebygge sygdomme, før der opstår symptomer.

Der kan være mange årsager til, at din hund har behov for kiropraktorbehandling. Her er nævnt nogle eksempler:

  • Medfødte bygningsfejl
  • Halthed
  • Brugshunde som f.eks. jagt-, agility- og politihunde
  • Ældre hunde
  • Stivhed i hals pga. forkert brug af liner / kæder / halsbånd
  • Hunde med HD (hofteledsdyspleci)

Den nedsatte bevægelighed især i rygraden fører ofte til låsninger andre steder i kroppen.  Man skal derfor som hundeejer være opmærksom på følgende:

  • Nedsat aktivitet ved leg / den daglige gåtur
  • Ændret adfærd
  • Uvillig til f.eks. at springe op i bilen eller gå på trapper
  • Halthed eller slæbende gang
  • Besvær ved at rejse sig / lægge sig

Leave a Reply