Forside Info Priser Tandraspning Kiropraktik Kontakt

Kiropraktik på dyr - hvad er det?

Inden for de seneste år har der været stigende fokus på kiropraktik på især hunde og heste. Ved kiropraktik opnås via manuel manipulation en øget bevægelighed i led med nedsat bevægelighed. I forhold til den medicinske behandling er det vha. kiropraktik muligt at påvirke nervesystemet direkte og forebygge sygdomme, før der opstår symptomer.

Der kan være mange årsager til, at dyrene har behov for kiropraktorbehandling. For hestenes vedkommende kan der f.eks. være tale om en medfødt bygningsfejl, rygproblemer efter saddeltrykninger, låste hvirvler i rygraden efter voldsom leg på folden, styrt, haltheder, tandproblemer og dermed nakkestivhed og forkert skoning. Den nedsatte bevægelighed især i rygraden fører ofte til låsninger andre steder i kroppen. Man skal derfor som hesteejer være opmærksom på, om hesten udviser ubehag ved pålægning af sadlen, om hesten får problemer med at bevæge hovedet fra side til side, eller om der er stor forskel i ridelighed afhængig af, hvilken volte der rides på. Ofte begynder hesten at kompensere, så det kan være svært at bemærke symptomerne. På sigt kan der opstå haltheder, nedsat præstationsevne, ændret adfærd, muskelømheder og tab af muskelmasse.
For hundenes vedkommende kan der ligeledes være tale om medfødte bygningsfejl, låste hvirvler i rygraden efter jagt eller voldom leg mm. Dette fører til muskelsmerter og haltheder.
Jeg har afsluttet uddannelsen inden for veterinær kiropraktik marts 2013, og kan nu tilbyde kiropraktik til heste og hunde.