Sterilisation af katten hindrer, at katten kommer i løbetid og får killinger. Katte kommer i løbetid første gang, når de er ca. 6 måneder gamle. De er i løbetid hver 3. uge fra omkring februar til september.

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Der skæres et lille hul i bugvæggen, og æggestokkene fjernes. Operationssåret bliver lukket med indvendige sting, som opløses af sig selv. Det betyder, at katten ikke kan slikke stingene op, og at den derfor ikke skal have krave på.

Efter operationen skal katten have smertestillende medicin og antibiotika. Hold øje med, at såret ikke hæver op, bliver rødt og varmt.

Samtidig skal man holde katten i ro, dvs. den må ikke komme udenfor de følgende 5 dage. Dette er for at undgå, at såret skal springe op.

Leave a Reply