Ultralydsscanning bruges bl.a. ved haltheder relateret til sener og ligamenter samt hævelser. Teknikken ved ultralydsscanning er, at der udsendes lydbølger fra scanneren, som reflekteres tilbage igen. Forskellige typer væv (bindevæv, væske, knogle m.m.). reflekterer disse bølger forskelligt. Herved kan man adskille de forskellige anatomiske strukturer på scanningsbilledet. Ved ultralydsscanningen kan man finde ud af, i hvilken sene / hvilket ligament skaden sidder og samtidig vurdere omfanget af skaden. Derved kan der gives en mere præcis prognose og tidshorisont for, hvornår /om hesten er tilbage i fuld træning igen.

Leave a Reply